SK1968- Aalborg Skakforening 6 – 2
Pelle O. Larsen – Sune Kovshøj ½ - ½
Bjarne Sønderstrup - Torben Steffensen ½ – ½
Bjarne Hansen – John Nyholm Hansen 1-0
Søren Andersen - Thomas Christensen 0-1
Lars Hansen – Finn Winther Nielsen 1-0
Jørgen G. Nielsen – Magnus Lindfeldt ½ - ½
Martin Matthiesen - Torben Hjorth 1-0
Daniel Vesterbæk Pedersen – Arne Matthiesen ½ - ½
Årets Skakliga skulle indledes med et nøgleopgør. Som sidste år må SK1968 desværre se i øjnene, at succeskriteriet er overlevelse. Det virker som om vores konkurrenter er blevet stærkere se senere år, mens vores eget hold både har mistet spillere og skarphed. I år ser det dog noget lysere ud end sidste år, hvor vi trods alt undgik nedrykning. Årsagerne er at Helsinge har trukket sit ”uovervindelige” professionelle hold, og at Aalborg Skakforening har opsagt samarbejdet med deres professionelle spillere. Resultatet af dette er at sidste års nedrykkere Næstved kommer ind i stedet for Helsinge, og at Aalborgs hold slet ikke har tidligere sæssoners styrke. Vi bør kunne holde begge disse hold under os, selvom Næstved kæmpede forbilledligt i sidste sæsson.
Dagens modstander var Aalborg Skakforening, og denne kamp skulle altså vindes. Begivenhederne var for første gang forlagt til Lokalcenter Abildgården i Århus N. Udemærkede lokaler der godt kan anvendes igen, dog var analysefasciliteterne utilstrækkelige.
Optakten til kampen fik et højst overraskende forløb. Jeg mødte Lars Hansen på Banegårspladsen, hvilket skulle vise sig at være rigtig godt. Vi fandt en bus der kørte op af Nørrebrogade, og da vi nærmede os det lokalcenter der plejer at udgøre de fysiske rammer for Bymatchen ville jeg af. Det ville Lars dog ikke. Men han har jo heller ikke boet i Århus i snart rigtigt mange år, og er ikke handicappet af forudindtagelse. Nej, det var altså et andet lokalcenter.
Klubbens mere garvede medlemmer kan allerede her se at der er noget helt galt. At blive ”reddet” af Lars i en situation der handler om at nå det rigtige sted hen på det rigtige tidspunkt virker nærmest selvmodsigende.
Vi kom dog af det rigtige sted, hvorefter Lars udpegede nogle bygninger, hvor det nok var. Det mente jeg dog ikke at det kunne være, og vi begyndte derfor at gå op og ned af Skovvangsvej. Lars brugte en livline og ringede til en ven. Det var alligevel der hvor jeg ikke mente det kunne være…
Da vi nåede frem var der optræk til panik. I år spilles med ny betænkningstid i Skakligaen, og det var et uløst mysterium, om urene kunne indstilles korrekt. Jeg kunne fortælle, at man i Nørresundbys klubturnering havde ”løst” problemet ved at turneringslederen ved træk 40 kom hen og trykkede på uret x antal gange, hvorved der blev lagt x gange tillægstid til. Det er selvsagt en utilfredsstillende løsning, i særdeleshed når der skal spilles tre holdkampe på højeste niveau, og det ikke ligefremt myldrer med turneringsledere.
Til alt held havde et af gæsteholdene en italiener med, som var i stand til at undervise os. Til alt held var vi tilsyneladende også i stand til at udføre hans instrukser på samtlige ure. At det ikke er gået galt et eneste sted ligner et mirakel.
Panikken ophørte, og kampene kunne gå i gang.
Pelle O. Larsen – Sune Kovshøj ½ - ½
Pelle OL skulle have sin 1.holdsdebut mod noget, vi på SK1968 1 ville kalde en ung mand. Det gør de vist også i Aalborg, hvor han med sine 20-25 år er et af klubbens bedre bud på en rigtig mesterspiller.
Det blev en resultatmæssigt tilfredsstilende debut for vor nye mand. Ud fra stillingen desværre ikke ret tilfredsstillende. Efter åbningen havde Pelle noget der ligner klar fordel (”spil til ét mål”), men det blev noget rod, og pludseligt tabte Pelle en bonde. Herfra var det dog relativt simpelt, at afvikle til remis.
http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div0910/spil_et_parti_silver.asp?kampnr=LIGA-4&bratnr=8
Bjarne Sønderstrup – Torben Steffensen ½ - ½
Som reserve var det lykkes os at få støvet et af klubbens koryfæer frem. Snart 20 år må Torben nu have spillet på 1.- og 2.hold, og så vidt huskes altid med gode resultater. Utallige bestyrelsesposter og en mindre periode som formand er det da også blevet til. Men på det sidste er det vist blevet til alt for lidt skak.
Torben skulle i dag op mod et koryfæ fra Aalborg, der er kendt for sit mangeårige formandskab i Aalborg og klubbens DM-arangementer.
Det er ingen hemmelighed at disse to koryfæer er lige så solide på skakbrættet, som i deres organisatoriske virke, og da Torben havde fornøjelsen af de sorte brikker og et større ratingtal, måtte opgøret jo ende remis. Og det blev det så. Uden noget der så meget som minder om dikkedarer.
http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div0910/spil_et_parti_silver.asp?kampnr=LIGA-4&bratnr=7
Bjarne Hansen – John Nyholm Hansen 1 - 0
Forfatteren til denne artikel må desværre betegne såvel sine skaklige som sine organisatoriske meritter som ”svingende”. Således også i dag, hvor modstanderen var en eks-Århusianer (var det mon Skolerne?) af den mere tøre slags. Meget hurtigt følte jeg trang til at straffe min modstanders usædvanlige trækfølge med et officersoffer. Jeg gik i boksen. Det SKULLE bare virke. Det så rigtigt ud. Men hvordan? Omsider nåede jeg frem til et fornuftigt ”follow-up” på offeret, og vurderede det som ”vildt farligt”. Springeren blev kastet i grams. Holdkammeraterne så misbilligende ud. Man laver ikke uklare officersofre med de hvide brikker mod svagere modstandere. Men jeg var altså i det principielle humør.
Det tog så knapt så lang tid for min modstander og afslå offeret på en smart måde, hvorefter det var meget tæt på, at jeg med de hvide brikker kom helt galt afsted. Så er det en ringe trøst at Fritz hævder, at officersofferet var så stærkt, at jeg positionelt havde været 2 bønder oppe, såfremt han havde modtaget…
Efter vi havde drillet hinanden lidt, fik jeg dog en lidt bedre stilling. Lige indtil jeg overså en simpel 1-trækker (La6!) og stod til tab. Vi drillede hinanden igen i tidnøden, og pludseligt var vi kommet i slutspil, hvor jeg stod bedst, men som måske var remis. Lige indtil han overså en simpel 1-trækker der kostede et tårn.
Herren gir, Herren tar, 1-0.
http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div0910/spil_et_parti_silver.asp?kampnr=LIGA-4&bratnr=6
Søren Andersen - Thomas Christensen 0-1
Det var lykkes for kaptajnen at få hentet Thomas midlertidigt hjem fra Djævleøen. Thomas er holdets absolut mest effektive spiller, og har da også et ratingtal, der kunne retfærdiggøre en noget højere placering på holdet. Derfor behøver han jo ikke tage det alvorligt, når holdkammeretaerne efterhånden helt obligatorisk påstår at han har haft en suspekt stilling.
I det andet ringhjørne sad en solid herre, om hvem jeg ikke ved meget andet, end at han gerne graver sig ned, gerne skrider på tiden, og i øvrigt er i færd med at skrive en PhD i jordskred. Og at han har 200 mindre i rating end Thomas.
Dagens parti var ret typisk. Begge spillere stilede sig solidt op, men Thomas så mest, og fik en ressource ind. Materialebalancen blev noget rod, men Thomas havde et stærkt angreb, og vandt så vidt jeg ved ret glat (uden at stå suspekt undervejs).
http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div0910/spil_et_parti_silver.asp?kampnr=LIGA-4&bratnr=5
Lars Hansen – Finn Winther Nielsen 1-0
Lars er Thomases modsætning. De to er aldrig blevet helt enige om, hvem der er mest skyldig i, at give den anden dårlige nerver under runden. Thomas med sine småsuspekte stillinger, eller Lars med sit ukontrollerede tidsforbrug.
Lars er sandsynligvis holdets mindst effektive spiller, men muligvis den mest talentfulde. Det er i hvert tilfælde en kendt sag, at Larses topniveau er meget højt. Bundniveauet taler vi ikke om. Det kan jævnligt opleves i Vejles klubturneringer, hvor Lars ind imellem agerer som Guest Star og sponsor. Det kunne indtil for nyligt også opleves henad mod tidnøden i holdskak. Men med den nye betænkningstid går Lars nok en stor fremtid i møde.
Lars var fuldstændigt ubekendt med sin modstander, der ellers ofte kan opleves på skak.dk, og såvidt jeg ved er gået flere hundrede ratingpoints frem de seneste år. Hvad man ikke ved har man dog ikke ondt af, og Lars vandt et ganske udmærket parti, hvor han skulle holde tungen lige i slutspil med kvalitet over, men dronninger på brættet og svag kongestilling.
http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div0910/spil_et_parti_silver.asp?kampnr=LIGA-4&bratnr=4
Jørgen G. Nielsen – Magnus Lindfeldt ½ - ½
Formanden har en spillestil ikke meget forskellig fra Lars. Store armbevægelser og stort tidsforbrug. Det første førte i sin tid til sejr i kandidatklassen (og dermed deltagelse i Landsholdsklassen), mens det andet måske er grunden til at successen ikke er blevet gentaget.
På den anden side sad Jørgen Nielsen, gennem mange år Aalborgs stærke mand, som dog efterhånden har måttet overlade topbrætterne til yngre kræfter.
Magnus spillede vanen tro sin modern defence aggressivt og dynamisk, men kom alligevel til at stå presset. Undervejs havde han således en ægte ”BP-springer”, hvilket ikke kan have været rart for Magnus, der gerne vejer officerernes mobilitet højt i forhold til materiale (i tilfælde af at nogen ikke skulle vide det, så er en ”BP-springer” en springer (surprise), der står på baglinjen og dækker alt(!) uden at have den fjerneste udsigt til at foretage sig noget kontruktivt. En lignende beskrivelse passer på ”BP-løber”, mens et ”BP-tårn” eller en ”BP-dronning” kendetegnes ved at stå ved siden af brættet).
Det lykkes dog for Magnus at få driblet brikkerne lidt rundt, og efter nogen afbytninger blev kombattanterne enige om remis.
http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div0910/spil_et_parti_silver.asp?kampnr=LIGA-4&bratnr=3
Martin Matthiesen – Torben Hjorth
Martin havde nok også vundet Kandidatklassen en gang for længe siden, hvis altså ikke han havde sovet over…
Siden har han revanceret sig ved at vinde klubmesterskaberne i lyn og udendørsskak utallige gange, og ved at være vores solide 1.bræt, når lillebror Arne ikke har kunnet slå ham af!
Overfor Martin sad den fæle Torben Hjorth. Fæl fordi han de seneste to gange holdene har dystet, har gjort det onde ved undertegnede. Den ene gang oven i købet efter at han havde indledt turneringen med en længere række boller. Det var jo som et lyn fra en klar himmel. Fælt.
Hjorth er kendt som taktiker, og han spillede da også en åbning, der på nettet ofte anvendes af folk der ikke har noget imod at opstille en lille fælde eller to. Martin kendte dog godt faldgruberne og holdt tungen lige i munden. Sort måtte give to bønder for at få brikkerne til at stå harmonisk, og det var for meget. Martin holdt fortsat tungen lige i munden og vandt i sikker stil.
http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div0910/spil_et_parti_silver.asp?kampnr=LIGA-4&bratnr=2
Daniel V. Pedersen – Arne Matthiesen
Arne har så vidt jeg husker ikke vundet kandidatklassen, hvilket kan undre. Den knastørre spillestil har ellers sikret mange gode resultater gennem årene. Måske bruger vores kasserer for meget tid på at regne budgetter, og for lidt på at regne varianter.
Arnes modstander er endnu en bortløben Århusianer, som Arne må formodes at kende rimeligt godt. Daniel bor nu i København, men spiller altså i Aalborg, hvor hans noget stærkere lillebror Nicolaj har boet og spillet i en årrække. Nu hvor lillebror ikke længere spiller for Aalborg er det overraskende at Daniel så fortsat gør, men det er vel det attraktive 1.bræt der har lokket.
Set fra vores side udviklede partiet sig i bekymrende retning. Det så ud til at Arne med de sorte brikker var kommet ind i lidt af et uvejr. Arne mener dog at han havde nogenlunde styr på begivenhederne, og partiet endte dog også i en trækgentagelse.
http://www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div0910/spil_et_parti_silver.asp?kampnr=LIGA-4&bratnr=1
Alt i alt et resultat vi kan være mere end tilfredse med. Men vi havde også revance efter de tog lidt for hårdt fat i os sidste år. Resultatet gav en solid start på sæssonen, og i skrivende stund, er det ikke nogen hemmelighed, at nedrykningsspøgelset er meget svært at få øje på. Sådan er det dog ofte med spøgelser, og sidste år lagde vi faktisk også fint ud, men måtte alligevel have hjælp af netop Aalborg i sidste runde, hvor de mødte et godt kæmpende Næstvedmandskab. Det blev en rigtig gyser, idet Næstved undervejs havde rigtigt godt fat i det dengang ret stærke Aalborghold.
I år skal det helst se anderledes ud. I år vil vi kunne tabe 0-8 i sidste runde og stadig holde os!
Næste år vil vi til Europa Cup.
