Julen er nedren! Julen står for det alle vi rigtige mænd hader: familie, sammenhold og kærlighed. Julen er nedren. Alle store udsagn med modifikationer for der findes heldigvis Silkeborg hurtigskak og denne strålende turnering kompenserer heldigvis for, alt jullehalløjet.
Igennem de sidste mange år har jeg som gammel Silkeborg-mand nydt, at spille med i den årlige hurtigskakturnering, som ligger 4. juledag. Det har været en stående vittighed mellem Silkeborg spillere, at vi, lokale, ligger i bunden og kun scorer point imod hinanden. Sådan har det været i mange år. Mit udgangspunkt for turneringen var, at hygge med de andre spillere og jeg havde slet ikke skænket præmier en tanke; historisk set ville det være naivt. Der var også en del stærke spillere med. SK1968 havde 4 gæve gutter med. Niels Dalstrup fik 2½ point, efter at have slået Lars Hansen, som fik 3 point (ligeså mange point som efter 3 runder i holdturneringen), Pelle Bank lagde ud med 4 af 5 men gik desværre ned til sidst.
Jeg selv, fik æren af at møde et af mine forbilleder, Jørn Sloth, i første runde. Udover at være verdensmester i K-skak husker jeg Jørn Sloth for nogle fantastiske skaklejre. I mange år i træk var alle talentfulde danske skakspillere en uge på Tjele hvor vi blev undervist og boede sammen. Nogle oplevelser jeg ser tilbage på med glæde. Da SK1968 var stærkest havde hele 1. holdet været på disse junior styrketræningslejre.
Jeg lagde ud med, at spille tre remiser i de første fire runder og havde ikke skænket en topplacering mange tanker. Fik, så et par heldige sejre og kom op på en udelt andenplads; et helt point efter Poul Rewitz.
Poul havde hvid i sidste runde og behøvede bare en halv for, at vinde. I artiklen fra Brøndby hurtigturnering http://www.sk1968.dk/index.php?id=1&NewsId=535 stod jeg i omvendte situation. I linket prøvede jeg, at belyse hvor mentalt svært det er, at skulle spille efter en remis med hvid for, at vinde turneringen. Poul var også seriøst tynget af presset og spillede et utroligt dårligt parti. Så endte vi begge på 5½ af 7. Heldigvis,men ret ufortjent, sneg jeg mig lige forbi, på korrektion, og blev vinder af turneringen. – længe leve SK1968