Skakklubben af 1968

12. januar 2010

Massakren på Jetsmark!

Af Niels Møllmann Bøye (ed.:PG)

3. holdet har været spået til at skulle rode i bunden af 2. division sammen med Aalborg 2, Skørping og Holstebro. Det er dog gået ganske godt, bl.a med sejren over sidstnævnte med 5½-2½. Men kan det nu holde? Nu kommer de gode hold på banen. 4. rundes modstander, Jetsmarks 2. hold, består af en samling meget unge, talentfulde spillere, som langt overgår os i rating. De lå inden runden på 1. pladsen med 3½ foran vores 2. hold. Ganske vist stillede de op med to reserver. Alligevel var deres forventede 5½-2½ mod os. Skulle vi massakreres? NEJ, det skulle vi ikke! Og det var ikke bare en holdning, vi havde, det blev et faktum. Det gik præcis modsat: VI massakrerede Jetsmark med 5½-2½! Et forbløffende og overraskende resultat, og faktisk kunne det have været endnu bedre!

Søren Sørensen havde forlagt residensen til Ghana, ned til varmen. Her i kulden blev jeg så pålagt jobbet som holdleder. Det blev en sand fornøjelse, men naturligvis også forpligtende. Men det kommer vi til.

1.bræt. Anders Helledie (2169) - Thomas Hauge Vestergård (1913). Det parti havde Thomas fuldstændig styr på indtil ca. træk 20. Så gik der kage i det, men døm selv: 1. e4, e5 2. Lc4, Sc6 3. Sc3, Sf6 4. d3, Le7 5. f4, d6 6. Sf3, 0-0 7. f5, Sa5 8. Tg1, Sxc4 9. dxc4, b5 10. cxb5, Lb7 11. De2, d5 12. exd5, Sxd5 13. Se4, Sf4 14. Dc4, a6 15. bxa6, Lxa6 16. Dc6, Se2 17. Th1, Sd4 18. Sxd4, Dxd4 19. f6.

Thomas har vanen tro ofret en bonde og har en formidabel stilling. Hvid har hjulpet lidt til, javist, både 7. f5, 8. Tg1 og andre træk ser ret suspekte ud. Faktisk står Hvid katastrofalt dårligt, men partiet er jo ikke færdigt. Også vanen tro har Thomas brugt megen tid, og det presser jo i beslutningsprocessen. 19.-, Lb4+. De fleste var enige om, at 19.-, gxf6 var det enkleste, men faktisk er teksttrækket udmærket. Det skal blot følges korrekt op. 20. c3, Dd3. Her ville 20.-, Tfd8 være elegant, f.eks. 21. Lg5, h6 22. Sd2, Dg4 med afgørende fordel. Men stillingen er yderst kompliceret. Og den slags ser man ikke ved brættet. Men Thomas' valg ser jo godt nok ud. Dog, efter 21. Sg3, La5 22. Ld2, Lb6 23. Df3, Dc2 24. Tc1, Dg6 går luften ud af ballonen, og Hvid får overtaget: 25. fxg7, Tfe8 26. Df5, Dxf5 27. Sxf5 osv. Dybt ærgerligt, især i betragtning af, at Thomas har spillet helt formidabelt angrebsspil med sejre i de 3 første runder - og et kandidatresultat i horisonten. 0-1.

2. bræt: Graham Christopher Taylor (1903) - Christian Grubert (2026). Endelig gik det Grahams vej. Han har haft vanskelige modstandere efter sin lange pause. Men nu kørte det. Stille og roligt fik han opbygget en stærk, positionel stilling. I slutspillet kunne det godt se lidt vanskeligt ud, men Grahams løber var stærkere end modstanderens springer, og han var sikker på hånden. 1-1.

3. bræt: Tobias Breinholt Hoffmann (2002) - Henrik Dahl-Andersen (1894). Henrik spillede et flot parti, hvor initiativet klart lå hos ham. Efter dronningeafbytningen kom der dog noget knas i maskineriet, hvor en ellers ret potent spinger kom i klemme. Og i forsvaret af den røg der desværre et tårn til sidst, ærgerligt! 1-2.

4. bræt: Niels Helles Olesen (1866) - Marie Frank-Nielsen (2010). Faktisk havde Peter Grønborg og jeg en lille polemik om, hvem der monstro skulle spille mod kønne Marie. Skulle hun møde Uhyret eller Udyret? Det prædikat må Niels Olesen så påtage sig (som erstatning for Søren Sørensen) - vælg venligst selv! Jeg skal dog ikke gøre Peter uret, det var vistnok ikke så meget pga. hendes udseende, at han gerne ville møde hende, det var mere hendes titel af WFM. De hænger jo ikke på træerne. Men uanset valget blev det et meget fredsommeligt parti uden de store dikkedarer. 1½-2½.

5. bræt: Lasse Simoni Nielsen (1997) - Niels Bøye (1836). Som nævnt var jeg holdleder, altså var jeg forpligtet til at vise et godt eksempel. Det lykkedes: 1. e4, c5 2. Sf3, d6 3. d4, cxd4 4. Sxd4, Sf6 5. Sc3, g6 6. Le3, Lg7 7. f3, 0-0 8. Dd2, Sc6 9. Lc4, Ld7 10. 0-0-0, Tc8 11. Lb3, Sa5 12. g4, Sc4 13. Lxc4, Txc4 14. h4, h5 15. gxh5. Modstanderen, en lang, sympatisk lømmel på 16, var ikke helt opdateret på Dragen. Jeg har spillet den mange gange og ved, at 15. Lg5 er stærkere. 15.-, Sxh5 16. Sce2, Ta4 17. Sc3, Tc4 18. Kb1. Ingen af os var fredsommeligt anlagt. Havde han valgt 18. Sce2 igen, havde jeg nok spillet 18.-, b5. 18.-, b5 19. Sce2, Dc7 20. Thg1, Tc8 21. Tc1, e5 22. Sb3, b4 23. Sg3, Sf4 24. Sa1, Le6 25. h5, d5 26. exd5, Sxd5 27. Lh6. Det er helt oplagt, at den unge mand ikke har spillet optimalt. Han har været på usikker grund, og alt initiativ ligger nu hos Sort. Og det er heldigvis min farve! Nu begynder løjerne, og fornøjelsen er helt på Sorts side!

27.-, Sc3+ 28. bxc3, bxc3 29. De3, Ta4. Mattrussel. 30. Sb3, Txa2 31. Tce1. 31. Kxa2, Da5+ 32. Kb1, Da3. 31.-, Tb2+ 32. Kc1, Lxb3 33. Tg2, Da5 34. Kd1, Lc4. Det smukkeste træk i partiet.35. Se2, Td8+ 36. Sd4, Tb1+ 37. Dc1, Txd4+ 38. Opgivet. Dejligt at få lov til den slags en gang imellem! 2½-2½.

6. bræt: Peter Grønborg (1762) - Tommy Clausen (1979). Peter spillede igen sin elskede englænder. Der er han efterhånden på sikker grund og fik da også pænt initiativ. Det så dog længe lige ud, men så kludrede Sort i midtspillet og så faldt springeren på dronningefløjen. Peter var sikkerheden selv og kørte partiet mod gevinst, selv om det var tidsoverskridelse til sidst, der afgjorde det. Modstanderen sad og rystede på hovedet over sig selv, men analyserne viste, at Peters gevinst var klar nok. 3½-2½.

7. bræt: Lasse Luther (1875) - Carsten Brølling (1784). Carsten kunne såmænd være far til modstanderen! Men de skal jo opdrages, de unge mennesker. Og Carsten var sikkerheden selv. Spillet var stort set lige, men så blev den unge mand for ambitiøs i slutspillet - og så røg der et tårn. 4½-2½.

8. bræt: Mikkel Østergaard (1810) - Morten Grubert (1848). I sikker stil, uden vaklen, fik Mikkel positionel fordel, som han holdt fast i gennem hele partiet. Modstanderen forsøgte naturligvis nogle taktiske manøvrer, men de faldt helt til jorden. Og så kørte Mikkel ham ellers over til sidst i et flot kongeangreb. 5½-2½.

Med sejren, mine herskaber, ligger 3. holdet på 3. pladsen - 3 points efter Jetsmark 2. Så fremtiden ser jo lysende ud for 3. holdet - eller gør den? Beklageligvis tabte 2. holdet jo 7-1 til Kjellerup og ligger betænkelig nært ved den famøse 6. plads, som formodentlig udløser en omkamp mod 6. pladsen i Jylland-Syd divisionen, og hvis det er Århus/Skolernes 3. hold, tja, så rykker 3. holdet måske alligevel ned! Der lyder røster, der går ud på, at vi hellere må lade 3. holdet spille mod Århus/Skolerne. Så har 3. holdet da en chance for overlevelse, eller hvad?

Tilbage