Arne banker GM Schandorff!!

For første gang i klubbens historie (så vidt jeg lige ved) har en SK68’er slået en stormester i holdskak. Arne var manden bag superresultatet.

Klubbens førstehold skulle hele den lange vej til Sydøstfyn. Vores modstandere er endeligt kommet op i det gode selskab efter ca 15 år i de lavere rækker. Dengang, som nu, var halvdelen af holdet sponserede spillere. Jeg talte lidt med deres hovedsponsor, som også var en flink person. Han fortalte at deres tredje bræt boede i Shanghai og kun kom til dobbeltrunderne. Imponerende rejseaktivitet for holdskak.

Vores Peller havde meldt afbud og i stedet kom Jens Riis og jeg med. Med to stormestre i toppen, tæt fulgt af en stærk IM’er var Sydøstfyn favorit i toppen mens vi havde det teoretiske overtag i bunden.

Bræt 1. Arne spillede hvid i Grünfeld-indisk og kravlede langsomt men sikkert ned mod Schandorffs konge

Og stille og roligt blev angrebet til afgørende fordel og videre til mat eller tårngevninst (partiet kan gennemspilles her).

Bræt 2. Martin spillede sort mod GM Aagaard. Martin valgte at spille Russisk (hvilket går ud på, at ødelægge spillet ved af deffe det ihjel), men det glemte Martin i midtspillet og fik sat tryk på stormesteren.

Martin tog på f4 og fik en pæn stilling. Desværre gik det ned af bakke i tidnøden (sådan gør det tit når man har 250 mindre i rating) og Martin fik desværre et nederlag. Synd og ufortjent syntes jeg.

Bræt 3. Magnus havde hvid mod IM Steffen Pedersen. Vi andre, som kom fra Midtjylland skulle køre med Bjarne, men Magnus ville hellere med toget en time før. Efterfølgende har jeg undersøgt sagen og fundet ud af, at Bjarne har et image som løbsk fartbølle, men kunne konstatere, at han kørte langsommere på motorvejen end jeg generelt gør i byerne… Magnus kom fint i gang, men brugte umotiveret lang tid i åbningen og kom frem til denne stilling.

 Efter Dxe4, Sxe4, Lxe7, Txe7 og Tfe1 vil stillingen være forfladiget og helt lige og spillerne ville sandsynligvis tage remis. I stedet spillede Magnus Dc1??? Med 200 mindre i rating og tidnød skal man ikke begynde, at spille fandango, men blot tage remisen (Spørgsmålstegnene må være pga. trækkets manglende praktiske kvalitet. Rybka kan godt lide trækket- Arne Matthiesen). Fire træk senere havde sort en kvalitet og vindende fordel. Hvis Magnus lod være med, at bruge så meget tid i åbningen og umotiveret spille på gevinst i alle stillinger ville klubben have sin første 2400-mand.

De fik hurtigt denne stilling, hvor hvid har centrum og i godt felt på d6, men lidt bløde officerer på c2 og e3. På turen hjem kaldte Lars det for gendrivelsen af Maroxy J Planen er, at han vil spille d5 i et hug og få liv i sine officerer. Efter, at have ofret en kvalitet fik Lars overdådigt spil, men kunne desværre ikke omsætte det og tog remis.

Bræt 5. Her sad jeg så og hyggede mig med en ikke ret god Trompovsky. Langsomt kom der dog glid i brikkerne og gevinsten kom i hus. Vi fik den noget skæve materialefordeling med to løbere og en hest mod to tårne. Efterfølgende tror jeg dog kun på de to tårne hvis stillingen er meget åben, men det var den ikke. Heldigvis havde jeg en fribonde, der afgjorde sagen.

Bræt 6. Her kæmpede Bjarne/ fik denne rædsel frem med sort. 

Da løberen er den eneste udviklede brik valgte Bjarne her, at spille den hjem til f8. Herefter kom Sf4, der truer slag alle mulige steder, men det er vist mere luftkasteller. Bjarne kæmpede sig flot ind i kampen og fik noget pres. Desværre forsvarede modstanderne sig godt og de tog remis.

 Bræt 7. Her spillede Søren Holst hvid. Det er små 20 år siden jeg har set Søren spille men den malende stil er den samme. Modstanderen blev langsomt trykket tilbage på banen og det var kun et spørgsmål om tid før Søren brød igennem forsvarsmuren.

Desværre forsvarede modstanderen sig godt. Positionelt var det ikke skønt, men forsvaret holdt og partiet endte desværre remis.

Bræt 8. Jens Riis spillede sort. Åbningen blev lidt af en fattigmandsvariant, men så tog en hvis herre ved Jens og han ofrede en officer.

Efter Sxe5 leverede Jens den smukkeste udspilning set i mands minde. Hurtigt og friskt blev der byttet af til et slutspil med hele fire bønder for officeren. Undervejs blev der ofret en kvalitet, for at få bønderne mast ned.

Resultatet blev en fortjent sejr på 4½-3½

 Thomas K. Christensen